U9 Piger

Velkommen til U9 Piger


Vi er en flok friske piger, der elsker at spille håndbold.

U9-pigeholdet er for piger født i 2017, der kan lide at bevæge sig og lege med en bold. Så er din pige klar til at blive en del af en flok glade håndboldspillere, er vores hold lige noget for jer!

Vi er en trup på 24 piger, som træner sammen med U9 drengetruppen på 16 drenge i et stærkt, sjovt og trygt fællesskab.

Vi træner to gange om ugen:
Mandag kl. 16.00 -17.30 i Dansborghallen

Onsdag kl. 16.00 - 18.00 i Avedøre Idrætscenter.

Håndboldsæsonen varer fra den 1. maj til den 30. april.

Om håndboldtræningen på U9
I Hvidovre IF Håndbold lægger vi vægt på, at det skal være sjovt og udfordrende på samme tid. Vi leger, løber, kaster, griber og spiller sammen – og så tilstræber vi, at børnene er mest muligt aktive og har flest mulige boldberøringer under hele træningen.

Vi lægger stor vægt på at udvikle os sportsligt, men også på at have det sjovt sammen og bygge venskaber.

Hos os er der plads til alle – du behøver ikke at have spillet håndbold før. Håndbold er en holdsport, og det vigtigste for os er, at alle føler sig som en del af fællesskabet – uanset om man lige er startet eller har spillet i flere år.

Alle spillere bliver mødt der, hvor de er, og udfordret i deres eget tempo, både til træning og i kamp, så alle får en tryg og god oplevelse, hver gang de træder ind i hallen.

Vi er flere trænere tilknyttet holdet og vi prioriterer, at det enkelte barn bliver udfordret og udvikler sig. Derudover har vi også engagerede ungtrænere, som ofte hjælper til i træningerne.

Vi spiller både kampe, turneringer og deltager i diverse stævner, som fx. Amager Cup, beachstævne og Albertslund Cup. Derudover skal vi i 2027 til påskestævne i Skive sammen med resten af klubben.

Hvordan melder jeg mit barn på holdet?
Ønsker du, at dit barn skal gå til håndbold, skal du gå ind og oprette dit barn via vores hjemmeside (www.hvidovrehaandbold.dk). Ved registreringen skal du vælge U9. Husk at det er dit barns navn og fødselsdato, der skal indtastes og ikke forældrenes.

Holdet er i øjeblikket fuldt booket, og der er venteliste. Man er meget velkommen til at blive skrevet op, og vi tilbyder en plads, så snart der bliver en ledig.

Forældresamarbejde
Når dit barn starter til håndbold, har vi også nogle forventninger til dig som forælder. Vi er en klub, der drives på frivillig basis og derfor er det nødvendigt, at alle hjælper til.

Du kan som forælder fx hjælpe med:

  • Frugt/juice til kampe
  • Mad til fællesspisninger
  • Hjælp til klubbens årlige U13-finalestævne
  • Hjælp med vagter i klubbens kiosk “Grotten”
  • Dommerbordet

Udenfor håndboldbanen
Til vores træning har vi stort fokus på fællesskabet og kammeratskabet, hvor der skal være plads til alle. Vi gør meget ud af den gode tone på holdet og hylder sammenholdet. Vi holder desuden fællesspisninger henover sæsonen, hvor vi lærer hinanden bedre at kende.

Spørgsmål
Hvis du har nogle spørgsmål vedrørende U9-piger, er du velkommen til kontakte den trupansvarlige træner eller vores holdleder.

Trænerteamet på U9-piger
Trupansvarlig træner:
Martin Led


Trænere:
Line Rånes
Camilla Andersen
Tin Zar Cho


Holdleder:
Chatrine Wildon Lethan



Kontaktpersoner

Profile Image
Trupansvarlig træner
Martin Led

Aktiviteter

Oktober
Søn
04
Hvidovre IF 3 - TIK - Taastrup
09:00 - 09:50
Avedøre Idrætscenter
Søn
04
Hvidovre IF 2 - Tune IF
10:40 - 11:30
Avedøre Idrætscenter
Søn
04
Hvidovre IF - Slagelse Håndboldklub
12:20 - 13:10
Avedøre Idrætscenter
Man
05
Træning - Dansborghallen
16:00 - 17:30
Dansborghallen, Sollentuna Alle 1, 2650 Hvidovre kl

Trænere og holdledere

Profile Image
Trupansvarlig træner
Martin Led
Træner
Line Rånes
Træner
Camilla Andersen
Profile Image
Træner
Tin Zar Cho
Profile Image
Holdleder
Chatrine Wildon Lethan
220,00 kr. 1. okt