Formål og målgruppe
Trille Trolle er et træningstilbud, som henvender sig til børn i alderen 2,5-5 år og afholdes ca. hver 3. weekend (lørdag/søndag).
Formålet med Trille Trolle træning er at skabe glade og gode oplevelser for hele familien. Mor og far skal med ud på gulvet og have det sjovt sammen børnene, dvs. at I som forældre selv skal være med til at gennemføre de sjove og motiverende øvelser sammen med jeres børn. De lege og øvelser der laves, styrker børnenes motorik og giver dem nogle alderssvarende kompetencer.
Aktiviteter
Træningen består af sanglege, løb og hop, kast med bold og meget mere. Alt sammen med udgangspunkt i børnenes alder og kunnen. Fast indhold i træningen består af en fælles opstart med navnerunde og opvarmning, forhindringsbane samt afslutning med holdråb ellers kan indhold og øvelser variere fra gang til gang.
Medbring vanddunk, træningssko/anti-glidstrømper/bare fødder og godt humør. Det er altid muligt at tage en vandpause undervejs i træningen, hvis man som forælder vurderer, at det vil være det bedste. Formålet er gode og sjove sportslige oplevelser sammen.
Tilmelding og Holdsport
For at kunne tilmelde jer Trille Trolle, skal I oprette en profil på hjemmesiden enten under fanebladet "Tilmelding" eller på forsiden oppe i hjørnet "Tilmelding", eller nederst på denne side.
Det er vigtigt, at I opretter profilen i barnets navn med fødselsdagsdato mv. Når I har oprettet en profil, får I en mail med brugernavn mv. til klubbens system ”Holdsport”, som kan downloades som App. I "Holdsport" kan I tilmelde jer de enkelte Trille Trolle-træning i kalenderen.
Det koster 30,- kr. pr. barn pr. gang at deltage, som man betaler på MobilePay ved træningen.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte trænerne.
Vi glæder os til at se jer i hallen!
Sara Laursen, mail. [email protected]
Charlotte Tørnes mail. [email protected]