U7

Velkommen til U7 hos Hvidovre IF Håndbold


U7-holdet er for børn født i 2018, som elsker at bevæge sig og lege med en bold. Holdet består af ca. 35 glade børn, og vi træner hver fredag kl. 17.00–17.50 i Dansborghallen. 

Håndboldsæsonen løber fra 1. maj til 30. april.


Om træningen på U7

Hos Hvidovre IF Håndbold lægger vi vægt på, at træningen skal være både sjov og udviklende. Vi leger, løber, kaster, griber og spiller sammen – og vi sørger for, at børnene er så aktive som muligt og får masser af boldberøringer gennem hele træningen. 

 Vi er flere trænere tilknyttet holdet og prioriterer at støtte det enkelte barn. Derudover har vi også engagerede ungtrænere med til hver træning.  I løbet af sæsonen deltager vi i ca. 6 halvdagsstævner, hvor alle børn kan være med. Derudover tager vi til strandhåndboldstævne i maj/juni og deltager i Albertslund Cup i juni.


Sådan tilmelder du dit barn

Hvis dit barn har lyst til at spille håndbold, kan du oprette det via vores hjemmeside: hvidovrehaandbold.dk. Vælg “U7” ved registreringen. Efter tilmelding kommer I på venteliste og modtager en bekræftelse. Dit barn er først optaget på holdet, når I bliver kontaktet af en træner. Da vi i øjeblikket har en lang venteliste, kan der gå lidt tid, før vi kan tilbyde en plads. Vi optager løbende nye spillere, når der bliver plads. Bemærk: Vi tilbyder desværre ikke prøvetræning, da det skaber for meget uro. Vi ønsker at give vores nuværende spillere vores fulde opmærksomhed.


Hvornår kan dit barn starte?

Dit barn kan starte, når I bliver kontaktet af en træner og får tilbudt en plads. Der er ingen krav til boldfærdigheder – det vigtigste er, at barnet har lyst til at være med. Vi skal nok sørge for, at det bliver både sjovt og lærerigt. 


Forældresamarbejde

Når dit barn starter til håndbold, forventer vi også lidt hjælp fra dig som forælder. Klubben drives udelukkende af frivillige, og derfor har vi brug for alles støtte. Det kan fx være:

  • At bage kage til hjemmestævner
  • Hjælpe i klubbens kiosk “Grotten” under træning
  • Give en hånd til klubbens årlige U13-finalestævne
  • Være holdleder ved stævner

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte en af trænerne – kontaktoplysninger finder du her på hjemmesiden. 

De bedste hilsner
U7-trænerne


Kontaktpersoner

Simone Guldborg Eichler
Profile Image
Freya Louise Mandelbaum
Profile Image
Vigga Jensen Hjaltelin
Profile Image
Filippa Ekelund Andersen
Profile Image
Ronya nanne Demir
Profile Image
Jonas Wagner Kastrup

Aktiviteter

Maj
Fre
22
Træning
17:00 - 17:50
Dansborghallen, Sollentuna Alle 2, 2650 Hvidovre
Fre
29
Træning
17:00 - 17:50
Dansborghallen, Sollentuna Alle 2, 2650 Hvidovre
Juni
Lør
06
Alberslund CUP
Hele dagen
Albertslund
Lør
13
Beach håndbold
Hele dagen
Ishøj strand

Trænere og holdledere

Simone Guldborg Eichler
Profile Image
Freya Louise Mandelbaum
Profile Image
Vigga Jensen Hjaltelin
Profile Image
Filippa Ekelund Andersen
Profile Image
Ronya nanne Demir
Profile Image
Jonas Wagner Kastrup
350,00 kr. 15. aug